Loki

Dogs

LOKI MED EN BLOMST

Loki er en af mine faste modeller – hvilket vil sige, at jeg kan hive fat i Loki og hans ejer, hvis jeg pludselig får en god idé, jeg gerne vil have afprøvet – så da jeg skrev til hans ejer og spurgte “tror du, at Loki ville have noget imod at balancere en lille blomst ovenpå hans hoved?” Jeg kunne næsten fornemme hvordan hans ejer grinte af mit mærkelige spørgsmål – selvom hun efterhånden har vænnet sig til dem – men hun svarede hurtigt tilbage med, at hun mente at ideen var ret god og sjovt, og at hun straks ville gå i gang med at træne med Loki. Hun sendte mig regelmæssigt billeder, hvor hun havde placeret en gummiand og andre finurlige ting ovenpå hans hoved. Det gav et godt grin, men vi kunne se at han var cool med det 😌🐶

Vi aftalte at mødes cirka 14 dage efter mit mærkelige spørgsmål. Det var gråt i vejret og blæsende, men på trods af det, var Loki bare sej! Vi lagde ud med at gå lidt rundt, så han kunne se terrænet an, inden vi ville udsætte ham for at få en blomst ovenpå hovedet. Loki var simpelthen SÅ dygtig og jeg var særdeles imponeret over, hvor god han var. Han fortjente alle de godbidder han kunne spise for hans seje indsats 😎

Tak fordi jeg måtte låne Loki! Det er bestemt ikke sidste gang vi prøver det! Næste gang bliver det forhåbentlig med lidt bedre vejr og knap så meget vind 😅

 

Book Jeres egen tid til fotografering!

BOOK NU

 

I skal bestemt heller ikke snydes for resten af billederne vi tog den dag. Klik på knappen nedenunder og se hans onlinegalleri!

SE HER